Ungehuse og Ungecafé

 

I Ung Egedal har vi tre ungehuse og en ungecafé, hvor du helt gratis og uforpligtende kan mødes med dine venner, deltage i aktiviteter eller tage med på ture. Alle vores ungehuse og ungecaféen er gratis, dog kan der være betaling i forbindelse med ture eller særarrangementer.

Ungehusene og ungecaféen er for alle unge i 7. klasse og til og med det 18. år, som enten bor eller går i skole i Egedal kommune. Man må komme i alle ungehuse/ungecaféen, uanset hvor i kommunen man bor eller går i skole.

Medarbejderne kommer dels fra Ung Egedal og dels fra Klub Egedal, som vi har et forpligtende samarbejde med omkring driften af ungehusene.

Du kan læse meget mere om ungehusene og ungecaféen herunder. Derudover kan du følge med i de forskellige aktiviteter på ungehusenes og ungecaféens sociale medier.

God fornøjelse!

 

Ungehuset Hampen

Det er dig og dine venner, som er nerven i Ungehuset Hampen. Det er dit/jeres fristed

Du kan hænge ud med vennerne eller benytte alle de spændende tilbud vi har. Det er sport, musik, Åbent knallertværksted, E-sport eller, skaterbane, hyggespil, billard, LAN-arrangementer,

Vi har gode faciliteter – 2 indendørs boldbaner, øvelokale, lydstudier, køkken, computere, biograf og mange hyggelige steder, hvor I kan sidde og tale sammen

Men vi er også meget lydhøre overfor dine forslag og dine ideer. Vi er over 10 medarbejdere som er til for din skyld og de er parate til at ligge ører til og være med til at handle på dine indfald.
Og medarbejderne er også parate til at lytte til dig, hvis du synes at der er lidt modstand du skal tackle i skolen eller derhjemme

Så kig indenfor – her vil du helt sikkert møde dine fremtidige venner. Og du vil helt sikkert møde en masse voksne som gider dig. Mandag til Torsdag kl.18-21:45

 

 

Stengårdens Ungehus

Stengårdens Ungehus er et kreativt sted, hvor du kan dyrke musik, håndværk, foto, design, kunst, baristakursus, slowjuice, E-sport, You tube, Pizza samt mange andre spændende ting.

Her mødes vi i interessefællesskaber og udvikler vores personlige, faglige og sociale kompetencer. Vi har mange spændende arrangementer bl.a. vores ”Geek & Grill” som er nogle gode aftner med musik, mad og drikke. 
Stengårdens Ungehus er ikke en helt normal ungdomsklub. Det er et sted hvor vi mødes og finder på nye spændende ting og bruger de gode faciliteter vi har.

Og vi vil gerne have dine ideer på bordet. Vi er helt afhængige af dine skøre indfald og gode ideer. Mandag til Torsdag kl 18-22.00

 

 

Ungehuset Smørum

Ungehuset i Smørum deler lokaler med Fritidscentret Springbrættet ved Smørum Idrætscenter - og det er dit sted! Det er jer der kommer i huset, der er med til at indrette lokalerne. Det er dig der står i baren osv.
Ungehuset et fristed, hvor du kan være sammen med dine venner eller møde nye venner

Når vejret er til det, spiller vi forskellige boldspil på vores udendørsbane. Vi elsker at grille og tænde bål i de lune måneder. Og det plejer at være med popcorn og pandekager og måske lidt guitarmusik fra nogle af jer?

Når det bliver lidt koldere trækker vi sammen bl.a. i vores hyggelige biograf, hvor vi ser film, TV og måske en god fodboldkamp eller et eller andet reality program

Det er vigtigt for de 10 medarbejdere der er ansat, at alle føler sig velkommen.

Og så må vi ikke glemme at det er jer unge der arrangerer, hvad der skal ske. Det kan være overnatningsarrangementer, gallafester, ture til Sverige, bowlingture, foldboldturneringer, hyggeaftner med optræden, strandture, pige eller drenge arrangementer.

Vi har mange spændende faciliteter til dig, som godt vil være sammen med andre unge. Vi har E-sportslokale, biograf, hyggelig bar, billard, øvelokale, musikstudie, filmproduktion. Og vi kan tilbyde lektiecafeer efter behov.

Så er du til aktiviteter eller til at hænge ud, så er du velkommen. Og hvis du synes at livet er lidt besværligt så er vi også parate til at hjælpe dig med en god snak. Mandag til Torsdag 18-22:00

 

Ungecaféen "Kælderen"

Ungecaféen "Kælderen" ligger under Stenløse Kulturhus, og er et fedt aftentilbud til unge i Egedal kommune.

Ungecaféen Kælderen er et sted for dig og dine venner, hvor I kan hænge ud fire dage om ugen i et fedt loungemiljø med storskærm, playstation, brætspil, musik, snaks te & kaffe - og måske en kage eller en durum en gang imellem :)

Aktiviteterne veksler fra dag til dag og indholdet af aftenerne er du med til at bestemme.

Åbent: Tirsdag-torsdag kl. 18.30-21.30 samt fredag kl. 19-22.