Musikstarter

Er du vild med musik? Og vi du gerne blive en endnu bedre musiker og sangskriver? Så skynd dig at tilmelde Musikstartercampen 2021

 

Musikstarter 2021 - Efterårsferien

Formål: Musikstarter er et tilbud til alle musikinteresserede unge, som vil tilbringe 5 dage i efterårsferien sammen med en masse andre unge, hvor det kun handler om musik. Det er 5 dage med flid, fællesskab og læring nærmest i døgndrift. Formålet er at få en forståelse for, hvad musik handler om, og hvad musik betyder for netop dig. Det er for os det centrale spørgsmål her på Camp Egedal.
Vi mener, at musik handler om at udtrykke følelser, fortælle en historie og skabe minder sammen. Det handler også om at møde nye mennesker og det fantastiske, der ligger i at skrive musik og være kreativ sammen med andre i et band. Du er med andre ord en del af et større musikalsk fællesskab, hvor dit unikke udtryk bliver prioriteret.

Indhold: Du vil igennem ugen blive præsenteret for en masse forskellig musik, som giver dig et solidt fundament at arbejde videre ud fra. Vi får besøg af dygtige, kendte kunstnere fra det danske musikliv, der – udover at give koncert – vil fortælle om deres musik, og ikke mindst give et indblik i sangskrivningsprocessen. Vi fokuserer på at give alle jer deltagere redskaberne til i fællesskab at skabe jeres egne originale og unikke kompositioner.

Udbytte: På denne camp bruger vi så meget tid som muligt på selve musikken, hvad enten det så er ved at være til workshop og clinics, se en koncert med et band eller selv stå i øvelokalet og skrive/øve med sit band. For os handler det ikke om niveau, men i højere grad om lysten til at skabe og dele musik med andre. Denne fantastiske cocktail får du i en hel uge på Camp Egedal. Vi håber meget på at se jer til en fantastisk rejse i musikkens tegn!

Pris: 800 kr., som dækker undervisning, fuld forplejning og overnatning.

Du skal selv medbringe luftmadras og sovepose. Hvis du selv har et instrument, som du spiller på, må du meget gerne også medbringe det, men det er ikke et krav.


Start:
18. okt. 2021 Møde tid kl 10:0

Slut: 22. okt. 2021 Kl 9.00 

Lærere: Mikael, Julie, David, Katrine og en masse andre super dygtige musikere.

Sted:
Stenløse Kulturhus, Rådhustorvet 1,
3660 Stenløse


Link til spørgeskema (udfyldes senest lørdag aften):
Spørgeskema

Link til program:
Program