LGBTQ+ Fællesskabet

Mere information

LGBTQ+ fællesskabet – et fristed for unge

Formål: LGBTQ-fællesskabet er et fristed for unge i Egedal, som har lyst til at mødes med andre jævnaldrende og ligestillede unge i trygge og hyggelige rammer. Formålet er, at man som ung kan tale frit og trygt med andre unge om f.eks. køn, seksuel orientering, identitet og andre tanker omkring dette.

Indhold: LGBTQ-fællesskabet er som udgangspunkt et ungestyret fællesskab, hvor du som ung selv er med til at beslutte, hvilke emner der skal tales om fra gang til gang. Det er et fællesskab for alle, og der er ingen krav til seksuel orientering eller kønsidentifikation. Det eneste krav er, at du er respektfuld, fordomsfri og åben overfor alle andre i fællesskabet.

Vi ses ca. 1 gang hver anden uge, hvor vi hygger, snacker, tegner og taler om de ting, der rører sig, og som fylder for os. Derudover laver vi løbende arrangementer med et tema, som vi selv vælger, vi gerne vil have mere information om/er nysgerrige på. Det kan f.eks. være ungesamtaler om bestemte emner, besøg af en fra sexualisterne, besøg af en fra LGBTQ+ eller andre oplægsholdere, som kan fortælle om eksempelvis seksualitet, minioriteter eller normkritik. Der vil således være en vekslen imellem, om der er voksne med eller ej. Der vil dog være en voksen med til at starte fællesskabet op, og der vil løbende være mulighed for at få voksne med.

Udbytte: Igennem LGBTQ-fællesskabet får du mulighed for at mødes med andre unge fra Egedal. Du får mulighed for at få nye venner, som måske går med samme overvejelser og tanker som dig selv. Og så får du et rum, hvor du kan tale trygt med andre om lige præcis det, du går og tænker på.

Tid: Man. 17:30-21.00
Opstart: Okt. 2021
Slut: Juni 2022

Sted:
Stenløse Kulturhus Rådhustorvet 1,
3660 Stenløse

Tilmeld dig nu
Praktiske oplysninger
Underviser
Ledige pladser Der er 14 ledige pladser
Pris Det er gratis at deltage
Andre muligheder LGBTQ+ Fællesskabet
Sexualisterne
Ugedage mandag
Hvornår?

Stenløse Kulturhus  Rådhustorvet 1, 3660 Stenløse Tid: Man. 17.30-21:00 i lige uger Opstart: Oktober 2021 Slut: Juni 2022

Hvor?

Stenløse Kulturhus