Tanzania 2021

Mere information

Tanzania 2021


Kunst, kultur og udviklingssamarbejde for unge i Usangi og Egedal

Formål: Har du lyst til at arbejde tæt sammen med skoleelever og –lærere i Kilimanjarobjergene i det nordlige Tanzania? Og har du lyst til at løfte en lille del af Egedals internationale ansvar for den globale fremtid, som ikke lader os sidde passivt i smørhullet og se til? Så skal du holde godt øje med Ung Egedals Tanzaniaprojekt.

Indhold: Projektets vision er at skabe et tidssvarende udviklingssamarbejde mellem lærere og elever i Egedal og Usagi med udgangspunkt i FNs 4. Verdensmål om vilkår for god undervisning.

Projektets konkrete aktiviteter består af en rejse til Usangi i februar 2021 (hvis omstændighederne tillader det), og et samlet undervisnings- og planlægningsforløb med start i august 2020. Her fokuseres der på international udvikling og politik, kreativt entreprenørskab og demokratisk medborgerskab.

Hvis du er eventyrlysten, har du høj moral, interesserer du dig for udviklingsarbejde og internationalt ansvar, og er du fyldt 18 år med tilknytning til Egedal Kommune, så er du lige målgruppen.

NB! Pga. projektets indhold og karakter betyder en tilmelding i første omgang, at du bliver inviteret til et informationsmøde i Ung Egedal. Først når vi kender antallet af interesserede og deres baggrunde, kan vi endeligt sammensætte deltagerne til rejsen til Usangi i februar 2021.

Hvis du har nogle spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte projektleder Mikael Martinsen (20878281)

Udbytte: På dette hold får du først og fremmest en oplevelse for livet. Du får indsigt i, hvordan tidssvarende udviklingssamarbejde foregår, og du lærer utrolig meget om, hvad det kræver at lave internationale samarbejder og projekter. Slutteligt får du en helt unik mulighed for at opleve, hvordan det er at opvokse i Tanzania i år 2021.

Underviser: Mikael Martinsen

Start: August 2020 – obs! Dato for opstartsmøde kommer på Ung Egedals hjemmeside senere.
Slut: Marts 2021

Tilmeld dig nu
Praktiske oplysninger
Underviser Mikael Hegelund Martinsen,
Holdstart tirsdag 01. sep 2020 kl. 10:00
Ledige pladser Der er 10 ledige pladser
Pris Det er gratis at deltage
Andre muligheder Tanzania 2021
Ugedage mandag, fredag, lørdag
Hvornår?

Holdet blev afholdt for sidste gang tirsdag 01. sep kl. 10:00 - onsdag 30. sep 2020 kl. 10:00

Hvor?

Usangi Kilimanjaro / Tanzania