Struktur og indhold
V-klassen består af op til 4 elever hvor der er tilknyttet 2 lærere/pædagoger. Eleverne møder ind hver dag kl 8:30 og har fri klokken 14:00 (fredag kl. 12:00) Vi har i V-klassen en struktureret hverdag, som visualiseres i form af ugentlig skema samt ved at skrive dagens program på tavlen. Klokken 8:30-9:00 Morgenmad Vi starter dagen med at spise morgenmad, dagens program bliver gennemgået hvorefter der er fælles oprydning. Klokken 9:00-9:45 Nyheder Vi har computere, hvor vi hver især finder og formidler lokale, nationale eller internationale nyheder. Alle elever og lærere formidler en nyhed de har fundet interessant. Vi bruger nyhederne, som udgangspunkt til at snakke om alt det der sker i vores samfund og i den store verden. Det kan her ikke undgås at vi kommer ind på essentielle og etiske problemstillinger. Klokken 9:45-10:00 pause I pausen er der mulighed for at slappe af med blade, bøger, musik, internet gå en tur i nærområdet med en voksen, hygge med de andre elever. Klokken 10:00-12:00 faglig undervisning. Der vil være faglig undervisning i dansk, matematik eller engelsk. incl 2 gange 15 minutters pause. Undervisningsformen kan variere alt efter elevernes behov og temperament. Klokken 12:00-12:45 frokost og pause I fællesskab arrangerer vi frokosten som skolens faste kok har tilberedt. Når alle er færdige med at spise, er der fælles oprydning Klokken 12:45-14:00 individuel program Det individuelle program er planlagt ud fra den enkelte elevs behov for personlig udvikling. Det individuelle programs indhold kan variere alt fra faglig undervisning, motion, personlig samtale, yoga, meditation, spil, udendørsaktivitet, kreative udfoldelse mm. Når vi laver et individuelt program, tager vi udgangspunkt i elevplaner og pædagogiske handleplaner for at synliggøre den røde tråd i elevens skoleforløb og dermed skabe mening og relevans. Hver fredag vil der være motion på skemaet fra klokken 10:00-12:00 Hver onsdag er Eventdag, det betyder, at vi bryder med det normale skema og foretager os noget andet, dette kan være ture ud af huset, såvel som projektforløb eller idræt.
|