Kontakt SSP hvis du

• Har problemer, og har brug for en, der vil og kan lytte
• Har rodet dig ud i et eller andet
• Ofte pjækker og generelt er skoletræt
• Er bekymret for en ven eller en veninde
• Er begyndt at eksperimentere med stoffer
• Har været udsat for vold
• Har problemer med mor eller far
• Bliver mobbet
• Føler dig ensom
• Har lyst :-)

SSP har tavshedspligt, så du kan roligt komme til os. Vi går ikke videre med nogen oplysninger med mindre det er drøftet med dig.

SSP kan hjælpe dig med:

Vi kan tale med dig om kriminalitet fx hvis du selv er begyndt at eksperimentere, hvis dine venner gør det eller hvis du har været offer for kriminalitet.

Vi kan oplyse dig om forbrug og misbrug af stoffer og alkohol og de skadelige virkninger, hvis du fx laver et projekt om det i skolen eller bare gerne vil vide mere om det.

Vi kan snakke med dig om dine venner eller familiemedlemmer, hvis du er bekymret for dem pga. misbrug, hærværk, tyveri eller lignende.

Vi kan hjælpe dig, hvis du eller en af dine kammerater har et misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer.

Vi kan komme på besøg i din klasse og deltage i klassediskussioner om alle mulige emner.

Vi kan lytte til dig og tale med dig om dine problemer fx problemer i skolen, med dine venner, derhjemme osv.

Vi kan snakke med dig og dine forældre, hvis du synes, at det er svært at få dem til at forstå dig eller at få sagt det, som du egentlig ønsker at sige.

Er du bekymret for en kammerat kan du være opmærksom på:

Ingen ønsker, at deres bedste venner bliver kriminelle eller stofmisbruger. Man kan selvfølgelig ikke bestemme, hvad andre mennesker gør og ikke gør, men man kan være opmærksom på de signaler ens venner og familie sender i hverdagene og tilbyde sin hjælp og støtte, hvis man får mistanke om, at noget er galt.

Nogle af de ting, som du skal lægge særlig meget mærke til er fx:

• Hvis din kammerat pludselig får humørændringer.
• Din kammerat begynder at få mange konflikter fx i skolen.
• Din kammerat begynder at pjække meget fra skole.
• Din kammerat mister lysten til at gå i skole og holder op med at lave sine lektier osv.
• Din kammerat gider ikke længere at deltage i de fritidsaktiviteter, som han/hun plejer at synes er sjovt.
• Din kammerat får mange nye venner, som du selv tager afstand fra.
• Din kammerat får pludselig mange nye dyre ting.
• Hvis din kammerat foretager sig mærkelige og uforståelige handlinger.
• Hvis din kammerat virker overdrevet forvirret og har "unormalt" meget uro i kroppen.

Mennesker er forskellige og kan have mange forskellige problemer. Derfor er det umuligt at opstille en komplet liste over alle de faresignaler, som man skal være opmærksom på. Der kan være mange andre faresignaler end dem, som vi har skrevet her.

Samtidig er ovenstående faresignaler ikke altid tegn på, at der er noget galt. At din kammerat pludselig ikke synes, at det er sjovt at spille fodbold længere, behøver jo ikke betyde, at han/hun har problemer. Det vigtigste er en helhedsvurdering altså en vurdering af om din kammerat i store træk virker glad og tilfreds. Hvis du bare har den mindste mistanke om, at din kammerat har problemer, som han eller hun ikke selv kan løse, bør du gøre noget.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal gribe situationen an, så tal med dine forældre, en lærer eller en anden voksen, som du stoler på.

Du kan også altid kontakte en SSP kontaktperson.

Snak også med din kammerat om de faresignaler du ser. Fortæl ham/hende, at du er bekymret og ønsker at hjælpe. Det er vigtigt, at du taler åbent og ærligt, men også stille og roligt uden anklager og beskyldninger. Du kan ikke løse din kammerats problemer, men du kan hjælpe ham eller hende med at løse problemerne ved at lytte og bare være deres ven - og en god ven gør noget, når en kammerat har problemer!