Særligt for forældre

Kontakt SSP hvis:

  • Du er bekymret for dit barns adfærd
  • Du er bekymret for dit barns trivsel
  • Du er i tvivl om dit barn er begyndt på et misbrug
  • Dit barn har berøring med kriminalitet
  • Dit barn har været udsat for trusler eller overfald fra andre unge.

For at kunne hjælpe og støtte dit barn bedst muligt, er det vigtigt, at du som forælder er opmærksom på de signaler som dit barn sender i hverdagen.

Mange forælder bliver overraskede, når det viser sig, at der noget galt – og ofte kan forældre føle sig magtesløse overfor problemerne den unge har.

Nedenstående er eksempler på signaler, som forældre kan være opmærksomme på i forhold til mistrivsel.

  • Begynder at være meget mindre hjemme end tidligere.
  • "Melder" sig ud af familien.
  • Aggressive. Taler grimt, hurtigt opfarende, truer.
  • Motoriske urolige - Kan ikke sidde stille, kan ikke finde ro, hele tiden i gang
  • Lukkede og hemmeligheds fulde omkring hvad de går og laver og med hvem.
  • Svært ved at komme op om morgenen.
  • Stopper fritids interesser - uden grund eller varsel.
  • Tyveri hjemmefra - Cigaretter, småpenge m.m.
  • Skifter vennekreds - Ofte uden varsel.
  • Begynder ikke at holde aftaler - Hjemme tider weekend/aften, spisetider og hus pligter.
  • Flere penge mellem hænderne - Nyt tøj, cd´ere, cigaretter m.m.
  • Skolen og uddannelse mister betydning - negativ omkring skole, pjækker, konflikter med lærer og andre elever.