Forsikring

Rejseforsikring


Informationsskrivelse vedr. de nye regler for rejsesygesikring.
Pr. 1.1.2008 ændres reglerne for den offentlige rejsesygesikring under ferie. Disse regler gælder altså, når børn og unge f.eks. deltager på studieture, rejser eller lignende.
Ændringerne går i store træk ud på følgende:

1.
At man kun er sikret sygdomsbehandling for akut sygdom/tilskadekomst og hospitalsophold i EU og EØS landene:

Landene hvor man er sikret sygdomsbehandling er oplistet nedenfor: Andorra, Azorerne, Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Færøerne, Gibraltar, Grækenland, Grønland, Isle of Man, Irland, Island, Italien, Kanariske Øer, Kanaløerne, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, madeira, Malta, Monaco, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, San Marino, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Vatikanstaten og Østrig.

2.
At ekstra udgifter til hjemtransport kun er meddækket i Norden og d.v.s. fra alle andre lande skal der nu være tegnet frivillig rejseforsikring.

Egedal kommune har besluttet ikke at tegne (ekstra) specialforsikring for børnene, men lade det være op til forældrene. Det er kommunens opfattelse at langt de fleste familier alligevel allerede på nuværende tidspunkt har sikret sig ved frivillig tegning af årspolice til afløsning af den tidligere dækning på sygesikringskortet.

Ulykkesforsikring


Ung Egedal har INGEN ulykkesforsikring af børn og unge, som deltager i vores aktiviteter.

Det påhviler derfor den enkelte familie selv at tegne en forsikring, der dækker hvert enkelt barn.

Vi skal gøre opmærksom på, at aktiviteter med særlig risiko for uheld, som f.eks. Motocross, i flere forsikringsselskaber kræver en særlig påtegning.

Det er familiernes eget ansvar at dette er i orden.